Tyskland er jo et glimrende eksempel på hvor meget, eller rettere hvor lidt, det hjælper at blive ved med udbygning af vind og sol.

For 10 år siden udgjorde Tyskland’s samlede produktionskapacitet 75 gigawatt vedvarende energi og 92 gigawatt konventionel energi – altså elektricitet produceret med atomkraft, gas og kul, ifølge statistikker fra det tyske forskningsinstitut Fraunhofer.

De havde altså en produktionskapacitet på 167 GW.  I dag er den samlede installerede produktionskapacitet i Tyskland ca. 50% højere og er nu på 258 gigawatt.

Men på trods af at Tyskland har indfaset så meget vedvarende energi, falder landets elproduktion i et hurtigt tempo. Siden 2017 er elproduktionen faldet fra 553 til 397 terawatttimer. Et fald på næsten 30%.


Tyskland var indtil 2022 en stor nettoeksportør af elektricitet, men parallelt med atomnedlukningen i 2023 vendte tingene drastisk.

I løbet af de sidste 10 år har Tyskland lukket alle atomkraftværker, som producerede omkring en femtedel af landets elektricitetsbehov i 2014. Elproduktionen fra kulfyrede kraftværker er også faldet.

Tyskland importerer idag elektricitet svarende til produktionen fra fem atomreaktorer. En stor del af den importerede elektricitet produceres – ironisk nok – af atomkraft i nabolandene.

Tyskland er ikke alene om dette. Fraunhofers statistikker viser, at den faktiske elproduktion i hele EU er faldet støt tre år i træk, på trods af at den installerede kapacitet er steget.

Categories:

Tags:

Comments are closed